STRÅLINGS INDVIRKING PÅ LEVENDE ORGANISMERS LEVEVILKÅR STRÅLING Ioniserende stråling er meget små partikler eller elektromagnetiske bølger, som indeholder energi nok til at fjerne en elektron fra et atom. Atomet bliver herved til en ion, og det er derfor strålingen kaldes ioniserende stråling. Når cellerne i kroppen rammes af ioniserende stråling, forårsager strålerne skade på cellens arvemateriale (DNA’et). Cellen indeholder proteiner, som vil prøve at reparere skaderne, men disse reparationer kan give mutationer i DNA’et. Hvis DNA’et repareres ufuldstændigt, kan cellen leve videre i omdannet (transformeret) form. Under en af de næste delinger kan cellen enten dø, eller den kan have en øget risiko for at omdanne sig til en kræftcelle, så længe den består. Baggrundsstråling Cellerne i kroppen udsættes hele tiden for ioniserende stråling. Det kommer som baggrundsstråling fra universet og fra radioaktive materialer på jorden. Niveauet af denne stråling er så lav, at cellerne som regel kan reparere skaderne selv. Jo højere niveau af strålingsdoser DNA’et udsættes for, jo flere skader skal cellerne reparere. Men ved højere doser eller vedvarende påvirkning, sker der så store ændringer i DNA’et, at det kan medføre udvikling af kræft. Ved rigtig store doser vil skaderne kunne være så voldsomme at de medfører døden. fx ved ulykker med atomkraftværker. Dødelig Dosis på over 20 Gy er dødelig for mennesket på et par minutter til et par døgn. Dødelig på sigt Dosis på over 5 Gy er ikke dødelig med det samme, men personen vil på sigt dø af de skader strålingen har påført. Kan medføre kræft Mindre doser kan give skader på kroppens celler og kan fx medføre kræft. Tit kan man først se konsekvenserne af mindre doser efter lang tid. I forsøget på side 60 kan I selv undersøge strålingens effekt på levende organismer. 58 / frederiksen-scientific.dk
Download PDF fil