INDEKLIMA OG MILJØ Stinkskab med automatisk variabel udsugning afhængig af arbejdslågens position er nødvendig, hvis der arbejdes med sundhedsfarlige stoffer. I faglokaler er kravet til indeklima og miljø som i øvrige undervisningslokaler. Omgivelserne skal være trygge, hyggelige, behagelige og inspirerende til koncentration og fordybelse. Temperatur, fugtighed, luftbevægelse, lyd og lysforhold skal være i orden, uden at lokalet må virke for klinisk. I faglokaler foregår imidlertid aktiviteter i form af kemiske analyser, opvarmning og fysiske eksperimenter, der periodevis påvirker indeklimaet. For at undgå, at hele lokalet og måske nabolokaler påvirkes af sådanne gener, er det et krav at foretage procesudsugning af de områder, hvor sådanne aktiviteter foregår. Ud- sugningen skal foregå i et separat rørsystem adskilt fra lokalets almindelige ventilationssystem og der skal kompenseres med frisk, opvarmet luft. Udsugning fra evt. stinkskabe og skabe, hvor der opbevares kemikalier m.v., kan kobles på det samme system.
Download PDF fil
Arkiv