MIKROSKOPETS OPBYGNING A - Objektiver Objektiverne har til opgave at danne et skarpt og kontrastfuldt billede af præparatet i den viste forstørrelse. Dyrere mikroskoper har normalt objektiver med bedre skarphed i hele synsfeltet. Disse kaldes semiplan eller planobjektiver. Forstørrelser på 4x, 10x og 40x er almindelige på normale mikroskoper, og tilstrækkeligt til de fleste formål i grund- skolen. 100x objektiv kan udbygges til at forstørre 1000x. Anvendes med immersionsolie mellem objektivet og objektglasset for at opnå den rette lysbrydning. En sådan forstørrelse bruges hoved sagelig til at se på bakterier. B - Okular Okularets opgave er at forstørre det billede, der er dannet af objektivet. Alle vores mikroskoper leveres med vidvinkel-okularer med 10x forstørrelse. Valget står mellem mikroskoper med et eller to okularer, monokulære eller binokulære mikro- skoper. Det er meget mere behageligt at arbejde med binokulære mikroskoper, så du kan bruge begge øjne. C - Grovindstilling af fokus Anvendes til at grovindstille skarpheden. Dyrere mikroskoper er forsynet med bedre mekanik, der gør det nemmere at dreje knappen. D - Finindstilling af fokus Finindstillingen er vigtig for at få et meget skarpt billede. Dyrere mikroskoper er mere præcise i den fine fokusering. Når grov- og finindstilling er på samme drejeknap, kræver det færre bevægelser at indstille mikroskopet. På de mest almin- delige mikroskoper er der to separate drejeknapper. E - Objektbord Objektbordet kan være fast, flydende eller som krydsbord. På et fast bord skubbes objektglasset med hånden, med flydende objektbord skubbes bordet rundt, og på krydsbordet er der en skrue, der flytter E bordet i 2 retninger med stor nøjagtighed. F - Belysning Belysningen kan være af forskellige typer og styrker. Halogenlampen giver et stærkt lys, men udvikler meget varme. LED-lyset har lavt strømforbrug og er e gnet til genopladelige mi- kroskoper, og vil overtage halogenbelysning i nogle mikroskoper. Regulering af lysstyrken er en fordel for at tilpasse mængden af lys til forstørrelsen og densiteten af præparatet. G - Kondensor Mellem belysning og objektbord er der en kondensator, der har til opgave at give det mest ensartede lys på præparatet og kan justeres op og ned. Kondensatoren er bygget sammen med en blænde, der styrer mængden af lys og dybdeskarphed og en filterholder, hvor filtre kan tilføjes til yderligere styring af lysstyrke og lysfarve. De mere enkle mikroskoper kan være uden kondensator og med en simpel hulblænde, en skive med huller i forskellige størrelser, som kan roteres. Dette gælder kun Mikroskop mini. B A C G F D 3
Download PDF fil